Endelig hjemme

Tirsdag skulle vi som sagt flyve hjem til Maryland, og efter en lidt hektisk formiddag, endte det da med at vi kom af sted til tiden og det hele. Flyveturen hjem gik fra Bozeman til Atlanta og så bagefter til Baltimore. Det var faktisk ikke så slemt, og pigerne opførte sig nogenlunde selvom de blev meget pylret da de begyndte at blive trætte.

Her er der et billede at Bozeman lufthavn, synes simpelthen der er så hyggeligt!

Den ting der er super lækkert ved at rejse med familien er, at de har opnået Sky Priority hvilket betyder at det er os der kommer først ind i flyveren, vi sidder langt fremme og det er vores bagage som kommer først når vi venter ved bagagebåndet.

På flyveturen fra Atlanta til Baltimore, var jeg godt nok glad for at det kun var 1½ time vi skulle flyve! Jeg kom selvfølgelig til at sidde ved siden af hende her den ENORMT tykke dame, der var så stor, at det armlæn som deler sæderne op, ikke kunne komme helt ned. Hun valgte så derefter at fylde så meget at jeg sad og lænede mig over i Breanna det meste af tiden. Desuden sov hun rigtig tungt, og nærmest med det samme hun var faldet i søvn, begyndte hun at prutte… Det var simpelthen de længste 1½ time i mit liv.

Jeg har desuden fået ferie mellem d. 30. august og 6. september da familien skal til Danmark. Så nu må jeg nok hellere se at få lavet nogle aftaler, så jeg ikke kommer til at være alene hjemme i en hel uge!

Mit værelse ligger nede i kælderen, hvilket er fint nok, selvom man tydeligt kan høre når folk går rundt oppe i stuen. Min seng er simpelthen så lækker! Det er en kingsize seng, hvilket vil sige at den er større end en dobbeltseng i Danmark. Der er lige nogle småting jeg gerne vil have skiftet ud og lavet inde på værelset, men alt i alt, er det er meget fint og hyggeligt værelse. Glæder mig dog til at Mark køber et nyt fjernsyn til mig, da det nuværende fjernsyn er en stor gammel kasse.

 

Jeg havde i dag den første rigtige arbejdsdag, hvor jeg fik pigerne kl.11.30 og passede dem indtil 18.30. Det gik super godt, de hørte ikke altid efter men de gjorde havde jeg sagde. De ryddede endda selv al deres legetøj op, mens jeg gik ned for at få tøj på og linser i, da jeg sagde at når der var ryddet op, kunne vi gå hen til Amilia. Hun boede heldigvis ikke så langt væk, og de tre piger hyggede sig rigtig meget i de par timer vi var der. Mens de legede, sad jeg i køkkenet og fik en snak med hendes mor Edite som var virkelig flink.

Da vi kom hjem derfra legede vi teselskab, og derefter tog Mark over og passede pigerne så jeg kunne komme ned og pakke ud. Jeg havde overhovedet ikke pakket nogle af mine kufferter ud i går, da jeg var for træt og bare gik direkte på hovedet i seng.

Sophie har simpelthen været så sød i dag, hun har bare gjort alt hvad jeg sagde. Af begge piger har jeg i dag fået flere kram end jeg kan tælle, selvom Sara godt nok er blevet sur og er gået op på hendes værelse et par gange. Der går heldigvis ikke mere end 2-3 minutter, så er hun god igen. I dag er der sket endnu en fantastisk ting, Sophie har i dag kaldet mig for hendes bedsteven, og er blevet ved med at sige det indtil flere gange! Hun har desuden givet mig hendes yndlingsbamse og sagt at den skal stå på mit værelse så den kan passe på mig når jeg sover. Hun er simpelthen bare så kær, det er de nu begge to, men Sara har ikke åbnet sig helt så meget op overfor mig som Sophie har.

Tænk at jeg ikke engang har været ved familien i en uge endnu, og vi allerede har sådan et godt bånd! Det er slet ikke til at forstå, men det er virkelig dejligt!