søndag den 27. juli 2014

Almost ready!

Har i dag fået købt de allersidste gaver til værtsfamilien, og de er nu pakkede ind og er klar til at komme ned i kufferten. Kan virkelig mærke at det rykker tæt på nu hvor jeg så småt er begyndt at pakke!

 
Jeg har lige prøvet at pakke gaverne ned og de fylder ca. halvdelen af min kuffert så der kommer ikke til at være meget plads tilbage til mit tøj og mine tennisting!

Det er lidt blandede følelser jeg sidder med, for jeg glæder mig så meget til endelig at krydse atlanten og komme hen og møde min værtsfamilie, men jeg kan også mærke at der er mange rigtig dejlige mennesker jeg kommer til at savne helt vildt når jeg rejser, ikke blot min familie men også alle mine fantastiske venner!

lørdag den 26. juli 2014

Visum, farvel og kanotur

Jeg skulle på den amerikanske ambassade onsdag, for at ansøge om mit visum, så da jeg søndag aften skulle pakke for at komme ned til min far skulle jeg også have fundet alle papirene... Hold nu kæft der er mange papirer man skal have med, for så nærmest ikke at skulle vise nogle af dem!

Jeg var nede ved min far i Sønderjylland hvor de har deres campingvogn, og som alle ved, er togtransport fra Sønderjylland til København et mareridt hvis ikke man er så god til at finde det rigtige tog (ups). Jeg kom da afsted (kl. 4 om natten), og fandt vejen til København. Efter jeg havde gået forkert for at finde ambassaden 2 gange (pga. mine dårlige kortlæsnings evner), fandt jeg den da endelig. Jeg var der en halv time før tid og var virkelig stolt over at jeg var der i så god tid. Jeg stiller mig i kø, og venter på at skulle vise pas for at komme ind, og da vagten så spørger "Har du computer med?" svarer jeg jo "ja".... Det måtte man åbenbart ikke.. Han sagde at jeg skulle finde et sted at ligge min computer mens jeg var derinde, og jeg står bare og tænker "seriøst.. Jeg er fra Jylland, hvor helvede skal jeg ligge min computer?", det ender så med at jeg skal ind til Hovedbanegården igen hvor jeg kan ligge det i et skab, og som den dumme jyde jeg er kan jeg ikke finde de skide s-toge og kan heller ikke finde ud af hvilken retning jeg skulle køre i. Så det resulterede i at jeg kom 10 minutter forsent til min ambassadetid, men de lukkede mig heldigvis stadigvæk ind, så jeg var lykkelig!
Der var super meget sikkerhed, og super meget ventetid derinde, men det endte da heldigvis med at jeg fik en seddel hvorpå der står Your visa was approved så nu skulle det meget gerne være på plads.

Efter jeg havde været inde på ambassaden havde jeg en aftale med Tanja som også rejser til USA d. 4 om at skulle mødes, for så at tage ind til MyEducations kontor sammen. Efter det lille møde med Morten hvor vi fik en masse papirer og vores flybilletter, gik turen ind til Strøget hvor vi fandt nogle af de sidste gaver til vores værtsfamilie. Efter det gik vi hver til sit, og jeg skulle nu have 1½ time til at gå i København fordi mit første tog var blevet aflyst.
Da jeg gik rundt kom jeg forbi en lille italiensk resturant, hvor jeg pludselig ser en af de italienere jeg mødte sidste gang jeg var i København. Gallo inviterede mig ind og spurgte om jeg ville have kaffe, det ville jeg jo gerne når jeg bare skulle gå rundt i København. Han spurgte endda om han skulle ringe til Luigi for at få ham derhen så vi alle var samlet igen, men jeg vidste at jeg snart skulle videre. Så efter en hyggelig snak og en caffe latte (som han selvfølgelig betalte, haha) gik jeg tilbage mod Hovedbanegården. Mens jeg sad og ventede optog de Pendlerkids eller hvad det nu hedder, så det var meget sjovt at se på.

Torsdag blev det så tid til at tage hjem til Nordjylland, det var rigtig hårdt at skulle sige farvel til far og Karin, men heldigvis havde det været nogle super hyggelige dage vi havde haft nede ved dem! En anden ting der også gør det lidt bedre er, at jeg ved vi kommer til at mødes i USA eftersom de har lovet at komme og besøge mig derovre.

Igår, fredag, stod dagen så på en kanotur.. Det var mig selv der havde foreslået at vi skulle gøre det, men føj! Ens arme og skuldre gør simpelthen så ondt bagefter, specielt når man vælger at have kampløb i to kanoer i 12 km ned ad en å. Det skal dog lige siges at min bror og jeg vandt! Og præmien var en is, så jeg klager bestemt ikke - det var al smerten værd!

Igår modtog jeg desuden også mit internationale kørerkort, så nu er de fleste dokumenter ved at være iorden, jeg mangler bare at modtage mit visum så skulle alt være på plads!
Synes det er sjovt det ligner en lille bog! Desuden står der det samme indeni på alle mulige sprog, både russisk, kinesisk og arabisk!

lørdag den 12. juli 2014

En masse søde piger!

Nu hvor tiden nærmer sig afrejse er jeg begyndt at få kontakt med flere og flere af de andre au pair piger som kommer til at være i det samme område som jeg skal være. De to jeg har skrevet mest med virker super søde! Den ene hedder Pauline, hun er 20 år og kommer fra Tyskland og den anden hedder Shenne, er også 20 år og kommer fra Sydafrika. Kan allerede mærke, at det er nogle super søde piger som jeg kommer til at være meget sammen med. Specielt Pauline connecter jeg rigtg godt med, og vi virker meget som den samme type. Det er vores Community Counsler Vanessa som har skabt kontakt mellem os, og det er jeg rigtig glad for!
Der er også en masse "gamle" au pairs som har skrevet og sagt at de meget gerne vil mødes med mig selvom de egenlig er færdige med deres ophold, da de alle lige kommer et smut forbi Maryland i slutningen af deres rejsemåned, hvor jeg jo så er begyndt som au pair derovre.

Det er bare super rart, at vide at der er en masse dejlige mennesker i mit område som alle virker super søde! Er slet ikke bekymret for at tage derhen, da jeg allerede føler jeg har nogle jeg kender derovre.

tirsdag den 8. juli 2014

Studenterugen er ovre og nedtællingen er nu for alvor begyndt!

Der er i dag:
4 dage til jeg tager til Tyrkiet.
13 dage til jeg tager ned til min far.
15 dage til jeg skal have mit visum.
og sidst men ikke mindst....
27 dage til jeg er på vej til USA!!!!!!!

Siden sidst er tiden bare gået super hurtigt! Jeg har fået lavet min visum ansøgning, hvilket var meget besværligt, men også sjovt! Nogle af de spørgsmål man bliver spurgt om er simpelthen så sjove! De spørger bl.a. om man har kønssygdomme som man har tænkt sig at smitte amerikanere med - wtf! Som om man virkelig havde tænkt sig at fortælle dem om man har det, og samtidig tænker man lidt; er en kønssygdom grund nok til at blive nægtet visum i USA? Sjovt var det i hvert fald at udfylde den.
Jeg har fået tid på ambassaden d. 23 juli, og jeg stresser muligvis en anelse for meget over om jeg kan nå at få mit visum i tide. Men jeg har lige talt med Morten fra MyEducation, og han siger der er igen grund til bekymring, men at jeg altid kan nå at få en hastetid, altså sådan at det muligvis kunne blive mandag jeg skulle have mit visum og ikke onsdag, sådan at jeg lige har 2 ekstra dage at løbe på! Nu må vi se. Jeg skal i hvert fald lige have ringet til den amerikanske ambassade inden jeg tager til Tyrkiet, for at høre om de tror jeg kan nå at få det til tiden.

Jeg har som sagt lavet en bucketlist som man også kan se her på min blog... Problemet med det er bare, at jeg bliver ved med at udvide den! Har simpelthen så mange ting som jeg gerne vil nå mens jeg er i USA, og tvivler på jeg kan nå det hele! Men kom i et øjeblik af svaghed til at købe de to bøger her (havde sagt til mig selv jeg ikke skulle købe mere inden jeg skulle afsted)
 

Der er desuden også sket en anden lille ting mens jeg ikke har blogget.. JEG ER BLEVET STUDENT!!! Det er en helt fantastisk følelse, selvom jeg ved at det betyder der er mange mennesker som jeg nok ikke kommer til at se igen.. Men at være 100% fri er fantastisk, ingen lektier eller afleveringer som venter lige om hjørnet eller noget! Her er der nogle billeder fra min studenteruge:
Min dejlige storebror som også afsluttede sin HTX i år og min helt fantastiske mor.

Min dejlige mormor og morfar <3 p="">
 
 



 
 
Sidste gang jeg synger med VHG koret.. Det var en smule sørgeligt, for der er så mange fantastiske mennesker i det kor, og nogle af de fedeste minder fra min gym-tid!

 
 

 Her er så The Double (min bror synes vores studentergilde skulle hedde det, da det også var det man kaldte Aab's fantastiske sæsonsejre - både pokal-vindere og supaligavindere)
 
En anden tradition som selvfølgelig også skulle følges, var nøgenbadning med min dejlige veninde Emma, så nu har vi begge bølger i huen!
 
 
En lille sød historie, jeg lige vil dele er fra tirsdag d. 24 hvor jeg blev student. Jeg gik ud fra min sidste eksamen kl. 10 med et dejligt 10 tal (blev færdig med mit oplæg 30 minutter før jeg skulle ind, så er MEGET tilfreds med resultatet!). Herefter sad min familie og jeg og nød en smule champange inden vi skiltes. Jeg fik bilen så jeg kunne komme rundt til de forskellige studentergilder der var den dag. Før jeg skulle til studentergilde ville jeg hen og se min søde veninde Emma blive student på Støvring Gymnasium og tænkte at jeg lige ville køre hjemforbi og hente min oplader da der ikke var meget strøm tilbage og jeg skulle i byen om aftenen. Da jeg så skal til at køre ind i vores indkørsel kan jeg se en bil hvorpå der står "Byens Blomster", og jeg tænker at han er kørt forkert men han kommer over gaden da jeg stiger ud af bilen og spørger "Hedder du Mille?", da jeg sagde at det gjorde jeg fik jeg en kæmpe buket blomster i hånden med ordene "Jamen så er de her jo til dig, tillykke med huen". Jeg har ingen anelse om hvem blomsterne er fra, og skynder mig så ind og ser hvem de er fra... Det var fra min værtsfamilie!!! De havde sent blomster til mig med det sødeste kort!! Var lige ved at græde da jeg så det, de er simpelthen så betænksomme og jeg føler virkelig at jeg ikke kunne få en bedre værtsfamilie end dem! De er så søde!

 

Nu vil jeg bare nyde det sidste stykke tid jeg har her i DK, og få en masse kvalitetstid sammen med min familie og mine venner!