lørdag den 26. juli 2014

Visum, farvel og kanotur

Jeg skulle på den amerikanske ambassade onsdag, for at ansøge om mit visum, så da jeg søndag aften skulle pakke for at komme ned til min far skulle jeg også have fundet alle papirene... Hold nu kæft der er mange papirer man skal have med, for så nærmest ikke at skulle vise nogle af dem!

Jeg var nede ved min far i Sønderjylland hvor de har deres campingvogn, og som alle ved, er togtransport fra Sønderjylland til København et mareridt hvis ikke man er så god til at finde det rigtige tog (ups). Jeg kom da afsted (kl. 4 om natten), og fandt vejen til København. Efter jeg havde gået forkert for at finde ambassaden 2 gange (pga. mine dårlige kortlæsnings evner), fandt jeg den da endelig. Jeg var der en halv time før tid og var virkelig stolt over at jeg var der i så god tid. Jeg stiller mig i kø, og venter på at skulle vise pas for at komme ind, og da vagten så spørger "Har du computer med?" svarer jeg jo "ja".... Det måtte man åbenbart ikke.. Han sagde at jeg skulle finde et sted at ligge min computer mens jeg var derinde, og jeg står bare og tænker "seriøst.. Jeg er fra Jylland, hvor helvede skal jeg ligge min computer?", det ender så med at jeg skal ind til Hovedbanegården igen hvor jeg kan ligge det i et skab, og som den dumme jyde jeg er kan jeg ikke finde de skide s-toge og kan heller ikke finde ud af hvilken retning jeg skulle køre i. Så det resulterede i at jeg kom 10 minutter forsent til min ambassadetid, men de lukkede mig heldigvis stadigvæk ind, så jeg var lykkelig!
Der var super meget sikkerhed, og super meget ventetid derinde, men det endte da heldigvis med at jeg fik en seddel hvorpå der står Your visa was approved så nu skulle det meget gerne være på plads.

Efter jeg havde været inde på ambassaden havde jeg en aftale med Tanja som også rejser til USA d. 4 om at skulle mødes, for så at tage ind til MyEducations kontor sammen. Efter det lille møde med Morten hvor vi fik en masse papirer og vores flybilletter, gik turen ind til Strøget hvor vi fandt nogle af de sidste gaver til vores værtsfamilie. Efter det gik vi hver til sit, og jeg skulle nu have 1½ time til at gå i København fordi mit første tog var blevet aflyst.
Da jeg gik rundt kom jeg forbi en lille italiensk resturant, hvor jeg pludselig ser en af de italienere jeg mødte sidste gang jeg var i København. Gallo inviterede mig ind og spurgte om jeg ville have kaffe, det ville jeg jo gerne når jeg bare skulle gå rundt i København. Han spurgte endda om han skulle ringe til Luigi for at få ham derhen så vi alle var samlet igen, men jeg vidste at jeg snart skulle videre. Så efter en hyggelig snak og en caffe latte (som han selvfølgelig betalte, haha) gik jeg tilbage mod Hovedbanegården. Mens jeg sad og ventede optog de Pendlerkids eller hvad det nu hedder, så det var meget sjovt at se på.

Torsdag blev det så tid til at tage hjem til Nordjylland, det var rigtig hårdt at skulle sige farvel til far og Karin, men heldigvis havde det været nogle super hyggelige dage vi havde haft nede ved dem! En anden ting der også gør det lidt bedre er, at jeg ved vi kommer til at mødes i USA eftersom de har lovet at komme og besøge mig derovre.

Igår, fredag, stod dagen så på en kanotur.. Det var mig selv der havde foreslået at vi skulle gøre det, men føj! Ens arme og skuldre gør simpelthen så ondt bagefter, specielt når man vælger at have kampløb i to kanoer i 12 km ned ad en å. Det skal dog lige siges at min bror og jeg vandt! Og præmien var en is, så jeg klager bestemt ikke - det var al smerten værd!

Igår modtog jeg desuden også mit internationale kørerkort, så nu er de fleste dokumenter ved at være iorden, jeg mangler bare at modtage mit visum så skulle alt være på plads!
Synes det er sjovt det ligner en lille bog! Desuden står der det samme indeni på alle mulige sprog, både russisk, kinesisk og arabisk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar