mandag den 5. maj 2014

3 måneder i går....

Det er fantastisk at have en værtsfamilie! Det er så rart at der er vished om hvad jeg skal og hvor jeg skal være næste år! Har nu fået skrevet noget mere med familien og jeg fortryder intet! De er simpelthen bare så søde, og kommer med en masse gode råd omkring hvad jeg skal huske inden jeg skal af sted, og hvad der er godt at gøre inden jeg kommer (læge, tandlæge osv.).
Jeg har desuden skrevet rigtig meget med deres nuværende au pair Caroline, som også er super sød. Jeg skal desværre ikke overlappe hende, men det går nok alligevel. Hun har allerede sagt at hun vil få mig med i nogle grupper inde på facebook, hvor hun har mødt nogle forskellige au pairs. Desuden har hun fortalt rigtig mange ting om området, og der er virkelig ikke noget jeg kan sætte en finger på! Alt lyder skønt!
I går var der faktisk præcist 3 måneder til jeg flyver mod New York, hvilket vil sige at om 3 måneder vil jeg befinde mig i New York! OG JEG GLÆDER MIG SINDSSYGT MEGET! Det er helt vildt syret at tænke på det er så snart! Der er så mange ting jeg skal inden, så mange ting der skal på plads, og så mange mennesker der skal siges farvel til! Det bliver utrolig hårdt, men også en mega fed proces at blive klar til at komme til USA, specielt fordi det også byder på en lille tur til København som forhåbentligt kommer til at stå på en masse shopping og en lille bytur med nogle søde piger fra FG! :-)
Kan allerede begynde at mærke hvor hårdt det bliver at skulle af sted, men også det at skulle undvære så mange mennesker der betyder så meget for mig! Er allerede begyndt at frygte den dag jeg skal sige farvel til min familie og mine venner, de betyder så meget for mig. Men jeg er nu sikker på at jeg nok skal klare den! De støtter mig alle sammen i beslutningen om at tage af sted, og et år går jo hurtigt.

Har i dag snakket med MyEducation som forklarede hvordan tingen ville forløbe, og hvornår jeg kan regne med at de forskellige ting kommer på mail osv. De har bare været super søde til at vejlede mig efter jeg lige havde et lille, lettere irriteret udbrud på dem over mail, da jeg ikke mente at der skete noget som helst, og jeg ikke fik svar på noget. Lige siden da, har de været super søde og hjælpsomme, så det er bare super! :-)