onsdag den 22. oktober 2014

En helt normal onsdag

Jeg var taget hen til Barns and Nobels efter arbejde, så jeg kunne få skrevet nogle blogindlæg, da jeg godt ved at jeg ikke har været så god til at blogge. Jeg sidder så på Starbucks inde midt i boghandleren med min computer og skriver, og der har jeg siddet i godt en time da der kommer en gammel mand ind som åbenbart hedder Jack. Jeg kommer til at kigge op og få øjenkontakt med ham, og han spørger med det samme ”So, are you making any progress in what you’re writing”, vi snakker lidt om hvad jeg skriver, hvorefter han så fortæller at han næsten er klar til at udgive en roman, han skal bare have rettet den igennem en sidste gang. Han går derefter op for at bestille hans kaffe. På vej tilbage stopper han igen op og snakker, og fortæller mig om alle de steder jeg simpelthen bare SKAL besøge i USA.. Det tager ham så 30 minutter at forklare mig alt om vejret i USA og de gode steder at være. Efter det kommer der en lille pige hen, som åbenbart kender Jack. Lidt efter kom hendes mor hen. Jack spørger så for at være venlig hvad hun laver her i boghandleren, hun svarer ”I came here to pick up mom”, han spørger så ”So are you father here too?”, Olivia (den lille pige) svarer ”No, my mom. I have two moms”…. Jep, hun havde lesbiske forældre hvilket tog Jack ret lang tid at regne ud… Men det var meget sjovt, det med at folk bare kommer hen og snakker med hinanden på den måde. For Olivia og hendes mor stod nok og snakkede med os i 5 minutter, selvom vi overhovedet ikke vidste hvem de var.
 
Efter de alle var gået kørte jeg videre til Columbia Mall fordi jeg ville returnere en cardigan jeg har købt i Forever 21, fordi jeg i forvejen har alt for mange cardiganer. Da jeg er på vej ud af mall’en kl. 21 bliver jeg stoppet af to piger, de spørger mig om jeg nogensinde har overvejet om Gud er en kvinde… Hmm.. Jo, jeg er kristen men jeg har aldrig rigtig gået op i religion eller sat spørgsmål ved det. De inviterede mig til at deltage i deres møde torsdag (i morgen), så jeg kunne være med til at høre om hvornår de mener at Jesu vender tilbage til Jorden… Synes godt nok det er meget voldsomt, og jeg kan desuden heller ikke deltage i deres møde, da jeg allerede har aftalt at mødes med Reeta. De inviterede mig derefter til at komme fredag, det sagde jeg ja til fordi jeg vil virkelig gerne se det, og se om det er så langt ude som det lyder. Desuden virkede de tog piger simpelthen så søde, så i det mindste kan jeg se om der er nogle cool mennesker jeg kan hænge ud med – hvis ikke de er freaks!
 
Desuden fandt jeg lakrids i en slikbutik! Ikke bare hvilken som helst lakrids – LAKRIDSPIBER! Det er fantastisk! Så der købte jeg mig lige to styks! Det er bare guf at finde lakrids herovre, da jeg virkelig ikke bryder mig om ret meget af det slik der er herovre. Det er alt for sødt!
 
Lige nu sidder jeg på Dunkin Donuts hvor jeg får en smoothie, og der er endnu en dame der kom hen til mig for et par minutter siden. Hun snakkede kun spansk, så jeg havde ingen idé om hvad hun sagde. Jeg snakkede bare engelsk til hende, da jeg regnede med at alle i USA kunne snakke engelsk? Åbenbart ikke. Næste gang det sker, så snakker jeg bare dansk, så har hun i hvert fald ikke nogen mulighed for at forstå hvad jeg siger!
 
Det er sådan nogle små ting der sker hele tiden, der er simpelthen så mange skøre og åbne mennesker i USA og hver eneste dag bliver man kontaktet af nogle nye mennesker. Alle er desuden ret vilde med at fortælle deres livshistorie herovre.

Hookah og football

Fredag skulle jeg kun arbejde fra kl. 10 til 4 pm, så det var dejlig nemt! Pigerne og jeg tog hen til Centennial Park da vi havde bilen fordi Birthe arbejde hjemme fra. Så de fik lov til at lege på den store legeplads, og derefter havde vi picnic nede ved søen hvor vi brugte 30 minutter på at løbe rundt og lege tagfat, samt at hoppe i mudder. Efter det skyndte vi os hjem, da pigerne havde en playdate med Amelia. Førtst skulle vi lege skole, hvor det var Sara som var læreren. Bagefter skulle de lige have en snack og så var de ellers klar til at lege! Amelias far havde lige samlet en kæmpe stor bunke med blade sammen, og først brugte vi den til at hoppe i. Det udviklede sig så til en Leaf fight! Vi kastede blade på hinanden i 1½ time – hvilket vil sige selv efter jeg havde fri, fordi det simpelthen var så sjovt! Jeg blev helt som et lille legebarn igen! Alle pigerne fik også piggyback ride – på samme tid.. Jep, jeg havde 3 piger på min ryg på samme tid! Så da jeg endelig var færdig med at lege med dem, var jeg fuldstændig smadret! Det var så hårdt! Men jeg er glad for at jeg blev, da det var rigtig hyggeligt og vi bondede rigtig godt – og pigerne havde det så sjovt! Jeg elsker når jeg kan lege med dem på den måde, helt uden at der er nogle som bliver sure eller noget!

Da kl. blev 6 pm gik jeg hjem for at få et dejligt varmt karbad, så jeg løb glad af sted i forventning om at jeg bare skulle ind og have det bad fordi jeg både svedte og havde omkring 3 kg blade i håret! Så da jeg så, så at den civilbetjent bil som kører rundt i vores område holdt i indkørslen og at der stod en politimand og bankede på døren i fuld uniform frøs jeg! Jeg må have set ud som en der var virkelig kriminel, for jeg begyndte at gå og overvejede seriøst bare at gå forbi huset og lade som om jeg ikke boede der, men det kunne jeg ikke, for han hilser altid på Sophie og jeg når vi leger ude i haven… Så jeg gik hen til ham og spurgte om der var nogle der var i ballade.. Det var der heldigvis ikke, han ville bare fortælle at han ville sætte en fartmåler op ved vores hus, som kom til at stå en smule på vores græs. Jeg sagde selvfølgelig, at det ikke var noget problem og at Mark og Birthe ikke ville have noget imod det. Jeg havde så regnet med, at det var det, men fordi det her er USA så gik han selvfølgelig ikke med det samme. Han begyndte at stå og flirte med mig, da han fandt ud af at jeg var fra Danmark, hvilket resulterede i, at han gav mig sit kort og sagde at hvis jeg havde nogle spørgsmål om noget som helst, så kunne jeg bare ringe til ham – det er simpelthen bare typisk amerikanere!


Mens jeg lå og nød mit karbad, får jeg en besked fra Alena ”Hey, are you ready to go to a Hookah Lounge tonight?”, selvfølgelig var jeg det, selvom jeg havde planlagt en stille og rolig fredag aften hjemme, da jeg lørdag skulle til College Park og se Maryland Terrapins spille football, da det var Homecoming week. Alena kom så og hentede mig 20 minutter efter hvor vi kørte hen til en Hookah lounge (vandpibe bar), den var fuldstændig død! Vi var nærmest de eneste mennesker derinde, så kl. 11 pm gik vi hen til de eneste fyre der var tilbage i loungen, og spurgte om de vidste hvor der var en club som lod folk under 21 komme ind, så vi kunne komme ud og danse. De vidste de ikke, men de sagde at hvis vi ville, så kunne vi følge efter deres bil til Baltimore hvor de skulle hen på en anden Hookah Lounge, det gjorde vi så, da vi ikke vidste hvad vi ellers skulle lave. Så da vi kom derind betalte de for os, og så fandt de kortene frem. Vi sad derefter i 3 timer og spillede kort med dem, hvor Alena og jeg tæskede dem i de fleste! (Tak fordi i har lært mig at spille kort mormor og morfar!). De fulgte os derefter hen til bilen og vi sagde farvel. Så jeg var hjemme i min seng for at sove kl. 4.30.

Jeg skulle lørdag op k. 8.30 for at købe og printe billetter til dagens kamp, fandt dem til kun $30 og det var nogle ok pladser til prisen! Derefter kørte jeg hen til Marcus, for at hente ham og så gik turen ellers mod College Park. Turen derhen gik fint og der var næsten ingen trafik, lige indtil vi nåede campus! Vi måtte betale $20 dollars for parkeringen, men det var det værd! Vi kom hurtigt hen til stadionet hvor vi gik ind, da vi ikke gad, at vente udenfor på Pauline. Vi fandt en butik hvor vi kunne købe football trøjerne så vi kunne passe ind! Efter det fandt vi vores pladser og så hele åbningsshowet med fyrværkeri, band og cheerleaders, det var simpelthen så fedt og stemningen kan slet ikke beskrives! Kampen startede rigtig dårligt, og Iowa Hawks førte hurtigt 14-0, men The Terps kom stærkt igen og efter 3 timer og 45 minutter, blev slutresultatet 38- 31 til Maryland Terps! Det var en super god kamp (siger folk, jeg aner intet om det var godt eller skidt spillet), stemningen var fed og Marcus og Paulie kom heldigvis godt ud af det med hinanden! Efter jeg er kommet herhen, er jeg glad for at jeg har lært en smule tysk, for det er lidt som om at når to tyskere er sammen, glemmer de hvordan engelsk fungerer! Så jeg kan heldigvis deltage i samtalen selv når de snakker tysk! Efter kampen var slut aftalte vi at mødes ved et af cafeteriaerne der var på campus, hvor vi så spiste aftensmad inden vi kørte hjem. Efter jeg havde sat Marcus af, kørte jeg hen på Yogi Castle for at få en fro-yo, fordi jeg virkelig havde brug for noget sukker til at holde mig kørende til at kunne hygge lidt med pigerne inden jeg gik i seng. Det blev til at jeg sov før kl. var 10 pm, og helt indtil kl. 10 søndag!

Paulie og jeg aftalte at mødes på IHOP til en sen frokost, det var super dejligt at være alene med hende, da vi havde en masse sladder der skulle catches up på, da vi jo ikke har tilbragt sidste weekend sammen! Derefter tog vi hen og bowlede 2 spil på den anden side af gaden, og wow! Paulie er den værste bowler NOGENSINDE!! Hun er simpelthen såååå dårlig, at det er helt fantastisk! Jeg har aldrig nogensinde grint så meget af nogen som jeg har bowlet med! Efter vi havde sagt farvel kørte jeg tilbage til Ellicott City, hvor Alena og jeg skulle mødes på Yogi Castle inden vi sammen kørte hen til en fødselsdagsfest for en af de fyre vi mødte fredags venner. Det var simpelthen så hyggeligt! Vi sad bare og røg vandpibe, spillede kort og så football i fjernsynet. Og hans venner er simpelthen så søde, det er bare så dejligt afslappende at være sammen med dem! Kl. 11 pm var det så tid til at tage hjemad, da Alena har en curfew kl. 11.30. Det var så slutningen på en dejlig weekend!

Bowling og pumpkin pacth

Fredag havde Reeta og jeg aftalt at mødes på Cheesecake Factory og havde inviteret alle de au pairs som også bor i og omkring Ellicott City til at komme hvis de havde lyst. Så kl. 7 mødtes vi der (Olivija, Alejandra, Marcus, Reeta og jeg), det endte med at vi bare spiste fro-yo til aftensmad i stedet for, da der var 1½ times ventetid på et bord på Cheesecake Factory. Efter det kørte vi alle hen til det samme bowling sted hvor Reeta og jeg var fredagen før – her bowlede vi i 3 timer, og jo flere øl jeg fik, jo dårligere bowlede jeg… Nu lyder det som om jeg fik en hel masse, men jeg fik 3.. Det gik så godt efter jeg fik den første øl, men så gik det ellers ned ad bakke, men jeg var ligeglad, det var rart endelig at kunne nyde en øl sammen med nogle venner – er så glad for at Alejandra og Marcus er over 21! På banen ved siden af os, var der 4 sorte fyre som virkelig vidste hvordan man skulle bowle! Så efter et stykke tid begyndte vi at snakke med dem, de lærte Marcus og jeg hvordan man skruer kuglen! Det var så sindssygt, jeg havde aldrig prøvet det før og første gang jeg prøver at få kuglen til at skrue, virker det og jeg laver oven i købet en strike! ß AWESOME!! De fyre var simpelthen så søde, så efter bowling centeret lukkede stod vi udenfor og snakkede med to af dem i nok 1½ time, da de to andre hurtigt forsvandt fordi de skulle arbejde lørdag morgen. Så Statz (Greg) og Dredz hang ud med os og lavede free-style rap og vi dansede rundt. De inviterede os alle til en halloween party d. 31, så måske er det der jeg skal hen efter jeg har været ude og trick-and-treate med Sara og Sophie. Hvem ved?
 
Lørdag efter pigerne havde været til fodbold, skulle jeg med familien ud til en Baugers Pumpkin Patch hvor vi skulle plukke æbler og vælge vores græskar. Vi blev nødt til at køre i to biler, da vi var for mange til at kunne være i en bil. Så jeg var selvfølgelig så heldig at skulle køre med Breanna og Drew som er hendes kæreste. Så det meste af tiden brugte de på at sidde og kæreste snakke eller kysse…. Sikke en sjov køretur det var for mig – specielt fordi jeg var så træt som jeg var. Jeg var lige ved at falde i søvn hele turen igennem. Da vi endelig kom ud til pumpkin patchen fandt vi hurtigt de andre, som var nede ved petting zooen hvor de klappede nogle dyr.. Selvfølgelig var der også høns, og som den drillepind Mark er, så begyndte han at jagte dem hen mod mig, da han hørte at jeg var bange for dem.. Og så snart Mark gør noget, så gør Everett det også…. Efter vi havde været der i et stykke tid gik vi hen i køen til at plukke æbler, hvor vi så kørte ud til æbleplantagen i en vogn som var spændt efter en traktor. Vi spiste simpelthen så sygt mange æbler derude, så det havde slet ikke været nødvendigt at medbringe frokost! Efter vi havde lavet en picnic derude tog vi traktoren tilbage, hvor vi gik direkte hen i køen til at komme ud hvor der var græskar. Og det var så her hvor skænderierne begyndte… Der var simpelthen så dårlig stemning, og det var rigtig irriterende at skulle høre på det. Men sådan er det jo når man bliver en del af en fremmed familie. Familier skændes, og sådan er det bare sommetider. Når det sker plejer jeg bare, at være så anonym som muligt så jeg ikke bliver indblandet i det. Anyways, så var der ikke specielt god stemning på vores hayride derud. Everett forklarede reglerne med at man måtte få lige præcis det græskar man ville, man skulle bare selv kunne bære det hele vejen hjem. Vi fandt alle hurtigt et græskar, og efter Sara, Sophie, Everett og jeg var færdig med at lege på halmballer gik turen hjem mod farmen på endnu en hayride med dårlig stemning. Da vi kom af traktoren gik vi ind i gårdbutikken for, og kiggede rundt hvor jeg fandt noget europæisk lakrids! Købte to poser af den slags lakridsmix som vi plejer at putte ned i julehjerterne til jul hjemme ved mor. Selvom det ikke smagte ligeså god som den danske lakrids, så var det stadigvæk den bedste lakrids jeg har fundet herovre! Efter det brugte vi godt en time på en legeplads hvor alle igen var sure på hinanden.. Det er rigtig svært at forholde sig til det, da jeg føler mig som en del af familien, men jeg er stadigvæk ikke så meget inde i familien at jeg er involveret i nogle af de skænderier – hvilket jeg selvfølgelig er glad for – men det er akavet bare at stå og se på mens folk skændes. Efter det var der endnu en kedelig tur hjem med Breanna og Drew, denne gang uden gps (thank God for min gode hukommelse). Jeg er lidt stolt over at jeg overhovedet ikke farede vildt, da jeg skulle køre på 3 forskellige highways og skiltningen i USA er altså ikke den bedste! Da vi kom hjem skyndte jeg mig at skifte mit meget mudrede tøj ud med noget som så nogenlunde ud, hvorefter jeg kørte til Columbia Mall hvor jeg skulle mødes med Reeta. Vi spiste aftensmad sammen og derefter gik vi i biografen og så Alexander and the terrible, horrible, no good, very bad day, som bestemt ikke kan anbefales! Tror filmen kunne have været sjov… hvis man var 10 år gammel. Men pyt skidt, det er ikke særlig dyrt at gå i biografen herovre, så det går jo nok!
 
En lille sjov historie fra Reeta og min tur i mall’en: Vi går ind i min yndlings skobutik hvor jeg været indtil flere gange, og ekspedienterne kender mig efterhånden. Så hver gang de ser mig, vinker de og råber ”Hi”. Jeg gik så derind med hende og vi falder selvfølgelig i snak. De begynder at stille spørgsmål omkring Danmark og om hvordan der er at bo der. Da jeg så fortæller hvad minimumslønnen er når man er over 18, tager den ene ekspedient sig dramatisk til hjertet og falder bagover, sådan seriøst. Så efter omkring 1000 spørgsmål kommer det sidste spørgsmål så, ”How much is a one way ticket to Denmark? I’m serious, I’m moving as soon as I can!”. Jeg ved godt at Danmark ikke er et perfekt land at bo i, og at vi mener at vi er så dårligt behandlet, men når man kommer ud i udlandet og bo, hvor man ser andre måder at bo og leve på, så kommer man virkelig til at blive stolt af det danske system! Jeg er i hvert fald stolt over at være dansk!
 
Søndag skulle jeg hente Alena og Maria kl. 3 pm hvor vi kørte ud for at kigge på kostumer til den Halloween fest som Alena holder d. 1. november. Der var ingen af os der fandt vores kostumer, men det var sjovt at være ude sammen med dem. Da vi var inde i kostumebutikken rendte vi pludselig ind i 3 andre au pairs som åbenbart også bor i området. For 2 uger siden anede jeg ikke at der boede så mange au pairs i området, men det er simpelthen så rart at møde nye mennesker! Specielt fordi dem her er tæt på hvor jeg bor, mens Paulie er så langt væk, og jeg kan jo heller ikke bruge et helt år sammen med kun en person! Efter vi havde været dér, kørte vi til Columbia Mall fordi vi gerne ville ind i Michael Kors nu hvor der var Columbusday Sale. Jeg var simpelthen så tæt på at købe en Michael Kors taske, men jeg lod være… Jeg bliver nødt til at spare lidt på mit shopping, så jeg kan komme ud og rejse! Vi kørte tilbage til Ellicott City, hvor vi spiste på Pizza Hut – wow det var lækkert! Jeg fik en ostepizza med stuffed crunch (ost inde i skorpen – mmmmmmh)! Vi aftalte at mødes kl. 9 pm i fitness, hvor vi alle tog 1 times cardio og styrketræning bagefter. Er glad for at jeg endelig har nogle at træne med, det er simpelthen så rart at jeg ikke skal træne alene.

Stille og rolig uge

Jeg var fitness mandag, tirsdag, onsdag og torsdag - er lidt stolt over det! Da jeg både trænede cardio og styrke hver eneste dag, uanset hvad jeg lavede!

Mandag var der familydinner, hvor Drew også var der, det var super hyggeligt da det var god mad vi fik samt et lille glas vin – efter det smuttede jeg selvfølgelig hen i fitness… Puuuuuha.. Det var hårdt, men jeg klarede det! Desuden mødte jeg to tyskere henne i fitness som bor 5 minutter væk fra mig! De har også været medlemmer af det fitnesscenter i en måned, så dem har jeg faktisk mødt hver eneste gang jeg har været henne i fitness bortset fra onsdag, da det er deres hvile-dag.

Tirsdag var en lidt hård dag, da jeg fik nogle lidt hårde nyheder af vide, hjemme fra Danmark. Jeg var virkelig i tvivl om jeg skulle købe en billet hjem til Danmark, men jeg gjorde det ikke. Efter en skypesamtale med mor, mormor og morfar var jeg lidt mere rolig, og besluttede mig for at blive her i USA. Eftersom det var en lidt hårdt dag, var jeg taknemlig da Marcus spurgte om vi kunne mødes til aftensmad i Columbia Mall. Det er simpelthen så rart at være sammen med ham, det er så afslappende og man griner hele tiden! Han er en fantastisk person! Dog var det ret uheldigt at vi opdagede noget.. Vi fandt massagestole i mall’en! Det er kun $1 for 3 minutters massage!!! Så siden da, har jeg brugt mindst $2 på massage hver eneste gang jeg har været i Columbia Mall…. uuuups!

Onsdag mødtes jeg med Reeta i Columbia Mall igen, hvor vi bare gik rundt og hyggede os indtil det lukkede kl. 9. Det er simpelthen så hyggeligt at være sammen med hende, hun er bare så sød og så naturlig! Efter jeg kom hjem, tog jeg selvfølgelig hen i fitness igen!

Torsdag skete der ikke rigtig noget, bortset fra at jeg tog hen og træne efter jeg havde arbejdet.

Party weekend!

Fredag skulle jeg for første gang mødes med Reeta fra Finland. Vi mødtes i Columbia Mall, hvor vi bare gik lidt rundt og fik shoppet en smule… Denne gang fandt jeg desværre The Body Shop, som jo er min yndlings butik, så jeg kom desværre til at bruge en masse penge derinde! Kunne jo slet ikke lade være når der er 40% på alt hvad man køber! Det var så sindssygt billigt, og selvom der ikke havde været 40% på det jeg købte, så var det stadig billigere end i Danmark! Så jeg kom måske til at gå lidt amok, og bruge 70 dollars derinde selvom jeg fik rabat! Ups!
Da Columbia Mall lukkede kl. 9 pm, ville vi bestemt ikke hjem! Det er simpelthen bare for tidligt at tage hjem en fredag aften, så vi valgte at tage ud og bowle! Det tog ca. 1 time at finde det, fordi vi ikke havde GPS og derfor måtte ind og spørge flere forskellige steder.. ”Uheldigvis” måtte vi stoppe ved Yogi Castle hvor vi så også fik en fro-yo! Efter det fandt vi endelig ned til bowling centeret. 2 timer kostede kun 20 dollars, hvor skoleje også var inkluderet, så det var super billigt! Det var simpelthen så sjovt, og selvom hverken Reeta eller jeg havde bowlet i laaaaang tid, så gik det super godt! Og de unge fyre der var ved siden af os, gik helt amok fordi vi var bedre end dem. Ham den ene gentog ”This is so embarassing” omkring 30 gange i minuttet! I starten var det sjovt, men efter ca. 5 minutter havde man lyst til at kaste kuglen hen i hovedet af ham!
Lørdag kom Paulie hen til mig, hvorefter vi kørte hen til Romane’s afskedsfest, selvom jeg endnu ikke havde mødt hende! Det var kun Paulie der havde mødt hende, men det gjorde slet ikke noget! Hun var simpelthen så sød, og de to andre franske piger der også var der, var simpelthen også så søde! Hun boede så smukt et sted – lige ned til vandet med tilhørende privat strand! Det var lidt surt at det var mig der var kørt, da hendes hostfamily havde stillet sygt meget alkohol til rådighed, så Paulie og de andre piger blev godt fulde (Paulie fik 8 glas vin på ca. 2 timer), derefter tog vi ned til Federal House i Annapolis Downtown, hvor Paulie og jeg skulle snige os ind 2 timer før de andre piger kom, så vi var sikre på at vi kunne komme ind. Mens Paulie og jeg sad og ventede på regningen, kommer der pludselig rendende to tyskere fra vores au pair gruppe, så vi gik ud og dansede med dem indtil de andre piger kom! Det var en super fed aften, bortset fra at Pauline (fra Frankrig) og jeg var de eneste der ikke var fulde, men det var hyggeligt at være ude med alle pigerne og de var alle super søde! Specielt Ninon (fra Frankrig) er super sød, og har simpelthen den sødeste accent selvom hun har været her i mere end et år allerede! Hun lyder stadigvæk som en franskmand der lige er kommet til USA! Omkring kl. 00 kom Diego, som er ham vi var hjemme og danse salsa med i min første weekend i Maryland. Han er super sød, men det er simpelthen så akavet at danse med ham, da han er latino og samtidig er han også en zumba instructor, så han ved virkelig hvordan man skal bevæge sig på et dansegulv! Og alle der har været i byen med mig, ved at jeg mere eller mindre ligner en handikappet når jeg prøver på at danse uden alkohol i blodet, for så er jeg alt for genert til at slå mig løs! Så at danse med en latino, mens jeg er pinligt ædru… Ikke den bedste ide nogensinde! Men det var nu meget sjovt alligevel! Da Federal House lukkede kl. 1.30 fulgte vi de andre piger tilbage til deres bil. hvorefter Paulie og jeg sad og nød udsigten ud over vandet. Da vi så nogle unge komme forbi med pizza, skyndte vi os hurtigt af sted for også at få en! Men da vi nåede derhen havde de selvfølgelig lukket, så vi gik på jagt efter noget andet mad. Vi kom til et falafelhus hvor vi gik ind, og HOLD DA OP! Vi mødte verdens sejeste mennesker, de var begge to sorte og enormt ligeglade med alting. Desværre husker jeg ikke deres navne, da det var nogle vildt underlige nogle, men de var bedste venner og ham fyren var bøsse… Sådan for alvor bøsse… Det var så sjovt at vi hang ud sammen med dem indtil kl. var 3.30 hvor de både sang og dansede rundt i bag disken. Det endte med at vi udvekslede numre så vi en dag kan mødes med dem igen og feste! Da de begge synes (som alle andre amerikanere) at det var så sejt at vi var fra Europa! Da vi endelig kom hjem gik vi begge direkte i seng da vi først var hjemme kl. 4.30.
Kl. 10 stod vi begge op, og Paulie gik i bad og fordi jeg vidste at hun er så langsom til det, så lavede jeg en kæmpe portion pandekager imens og gjorde mig, det vil sige at hun brugte godt en time på at være der! Efter det kørte vi ned i Old Ellicott City hvor vi fandt en super lækker genbrug, en fantastisk møbelbutik (ville ønske jeg kunne bruge alle mine penge der) og en overdådig chokolade butik! Det endte med at vi begge brugte omkring $15 på chokolade selvom vi ikke fik mere end 4-5 stykker hver – hold da op hvor var det lækkert selvom det ikke lige er mig, med sådan noget dyrt chokolade – det er alt for vammelt. Vi sad og spiste lidt af chokoladen på en gammel mur mens vi fik snakket en masse. Paulie skulle desværre tidligt hjem, da hendes hostdad havde noget han skulle have ordnet med bilen inden der blev mørkt… Aftenen gik med at en masse af vores naboer kom forbi for at have en bonfire, hvor vi fik noget grillet kød, snobrød og s’mores (MINE FØRSTE S’MORES NOGENSINDE!!). Efter det var blevet mørkt gik mændene indenfor for at se baseball og jeg gik med, da jeg super gerne vil lære reglerne! Oriels vandt, så det var en god aften! Det betød også at de gik videre i det cup de spiller lige nu, da de vandt 3 ud af 5 kampe! 8 pm gik jeg ned på mit værelse og jeg sov inden kl. var 8.30 pm! Jeg var simpelthen så træt fordi jeg ikke rigtig havde fået sovet så meget om lørdagen!

torsdag den 9. oktober 2014

Date og en hyggelig weekend

D. 23 september skulle jeg kun arbejde fra kl. 17 til 21, så det var en dejlig kort dag! Det eneste som var lidt surt var, at jeg ikke havde en bil hjemme jeg kunne bruge, så jeg var fanget i huset. Så selvom jeg fik en ekstra fridag, så lavede jeg ikke noget som helst, for hvis ikke du har en bil i USA, så kan du ikke gøre noget som helst!
Selvom man bor i USA, kan man vel godt spise risengrød?

Dagen efter havde jeg så en date med Shane i Columbia Mall. Det var super hyggeligt, vi gik bare rundt og snakkede og hyggede. Jeg hjalp ham med at finde en gave til hans mor, da hun havde fødselsdag dagen efter (typisk mænd at være i god tid, ikke?). Efter vi havde fundet en gave til hende, skulle vi finde hans bil… Det lyder simpelt, ikke? Det var det virkelig ikke! Vi var ikke kørt sammen derhen så jeg vidste ikke hvor han var parkeret. Det eneste han kunne huske var, at han var parkeret i et parkeringshus…. Der var så lige 3 parkeringshuse vi ledte igennem efter hans bil! Da vi endelig fandt den efter ½ time, kørte han os hen til et sted hvor man kunne få en speciel slags is kaldet custard, som han åbenbart mente at jeg ikke kunne leve uden at have smagt! Og det var godt! Virkelig godt! Efter det kørte han mig tilbage til min bil, hvor vi så sagde farvel eftersom han skulle tidligt op og arbejde dagen efter. Selvom vi ikke lavede noget specielt, så var det en virkelig virkelig god date!
Torsdag og fredag skete der ikke så meget, det var først lørdag der igen skete noget. Vi skulle mødes i Elkridge hvor vi skulle spille volleyball. Selvfølgelig kommer Vanessa igen 30 minutter for sent, så vi nåede kun at ”spille” i 30 minutter (det var nu ikke rigtig af at spille, eftersom jeg var den eneste der havde rørt en volleyball før, så det var en serv og så ikke mere). Efter vi havde spillet skyndte jeg mig hjem, for jeg havde kun 12 minutter til at komme i bad, få tøj på og komme ud af døren, jeg havde nemlig endnu en ”date” med Shane. Denne gang var det hjemme ved ham, hvor vi bare hyggede og så film. Det var rigtig dejligt med sådan en stille aften hvor der ikke skete en hel masse!
Fik endelig købt et verdenskort i Michaels!

Lande jeg har besøgt i Europa

USA - Der skal nok komme flere nåle i kortet!
Søndag skulle jeg så mødes med Paulie i en halloweenbutik i Annapolis, hvor vi kiggede efter halloween kostumer som vi kan bruge når vi skal ud og trick og treate med vores hostkids. Eftersom Halloween for piger i USA, er lig med den aften hvor man godt må ligne en luder uden at man bliver dømt, så var alle de kostumer jeg kunne lide nogle der selvfølgelig var above-butt-hight så jeg købte ikke noget kostume! Der er heldigvis stadig lang tid til, at jeg skal bruge det! Efter det tog vi ind til Annapolis mall, hvilket var en dum idé eftersom jeg overhovedet ikke havde brug for noget. Det ender selvfølgelig med at jeg køber en masse….. Ups! Hjælper det ikke lidt, at alt jeg købte var på udsalg? Det synes jeg i hvert fald selv :-D
Mig i et heste kostume...



Pauline tager sig jo til hverdag af en baby, er det virkelig den her?


 
Vi fandt nogle fine fake piercinger i halloweenbutikken!

Skal, skal ikke?
Tirsdag havde jeg et lille ekstra bonus job, jeg skulle babysitte to drenge, Jasper (5) og Zach (9), for en af Marks kollegaer. De er lige flyttet hertil fra Californien, så de har ikke fundet en babysitter endnu. Det klager jeg bestemt ikke over! Jeg kom derhen kl. 6.30 pm hvor vi så spiste en pizza som moren havde bestilt, efter det havde de lov til at se fjernsyn indtil kl. 8.30 hvor de skulle i seng. Så jeg fik penge for at spise pizza og se Scooby Doo! De var simpelthen så søde og så nemme, og selvom jeg er en fremmed for dem, så gik alting godt! Jasper kom endda hen til mig i stolen og sad da han synes Scooby Doo blev for uhyggelig! Så efter de blev lagt i seng, så jeg netflix i 2 timer hvor forældrene så kom hjem og jeg fik 50 dollars for ”al” det arbejde jeg havde lavet!
Både onsdag og torsdag fik jeg slæbt mig selv ned i fitness, puha.. Det er ikke fordi jeg nyder det! Det ville være så meget sjovere hvis jeg havde nogle at træne med! Torsdag efter jeg havde arbejdet og trænet, tog jeg af sted til Columbia mall hvor jeg fik en dejlig massage! Mmh, det var tiltrængt!
Birthe havde været syg hele ugen, så jeg havde haft bilen sammen med Sophie og det var vidst et hit! Hun elskede den legeplads i Centennial park hvor vi tog hen hver eneste dag!

Legepladsen!


Søen i parken - den ser lidt ulækker ud, men den er altså flottere i virkeligheden end på billeder!