onsdag den 22. oktober 2014

Bowling og pumpkin pacth

Fredag havde Reeta og jeg aftalt at mødes på Cheesecake Factory og havde inviteret alle de au pairs som også bor i og omkring Ellicott City til at komme hvis de havde lyst. Så kl. 7 mødtes vi der (Olivija, Alejandra, Marcus, Reeta og jeg), det endte med at vi bare spiste fro-yo til aftensmad i stedet for, da der var 1½ times ventetid på et bord på Cheesecake Factory. Efter det kørte vi alle hen til det samme bowling sted hvor Reeta og jeg var fredagen før – her bowlede vi i 3 timer, og jo flere øl jeg fik, jo dårligere bowlede jeg… Nu lyder det som om jeg fik en hel masse, men jeg fik 3.. Det gik så godt efter jeg fik den første øl, men så gik det ellers ned ad bakke, men jeg var ligeglad, det var rart endelig at kunne nyde en øl sammen med nogle venner – er så glad for at Alejandra og Marcus er over 21! På banen ved siden af os, var der 4 sorte fyre som virkelig vidste hvordan man skulle bowle! Så efter et stykke tid begyndte vi at snakke med dem, de lærte Marcus og jeg hvordan man skruer kuglen! Det var så sindssygt, jeg havde aldrig prøvet det før og første gang jeg prøver at få kuglen til at skrue, virker det og jeg laver oven i købet en strike! ß AWESOME!! De fyre var simpelthen så søde, så efter bowling centeret lukkede stod vi udenfor og snakkede med to af dem i nok 1½ time, da de to andre hurtigt forsvandt fordi de skulle arbejde lørdag morgen. Så Statz (Greg) og Dredz hang ud med os og lavede free-style rap og vi dansede rundt. De inviterede os alle til en halloween party d. 31, så måske er det der jeg skal hen efter jeg har været ude og trick-and-treate med Sara og Sophie. Hvem ved?
 
Lørdag efter pigerne havde været til fodbold, skulle jeg med familien ud til en Baugers Pumpkin Patch hvor vi skulle plukke æbler og vælge vores græskar. Vi blev nødt til at køre i to biler, da vi var for mange til at kunne være i en bil. Så jeg var selvfølgelig så heldig at skulle køre med Breanna og Drew som er hendes kæreste. Så det meste af tiden brugte de på at sidde og kæreste snakke eller kysse…. Sikke en sjov køretur det var for mig – specielt fordi jeg var så træt som jeg var. Jeg var lige ved at falde i søvn hele turen igennem. Da vi endelig kom ud til pumpkin patchen fandt vi hurtigt de andre, som var nede ved petting zooen hvor de klappede nogle dyr.. Selvfølgelig var der også høns, og som den drillepind Mark er, så begyndte han at jagte dem hen mod mig, da han hørte at jeg var bange for dem.. Og så snart Mark gør noget, så gør Everett det også…. Efter vi havde været der i et stykke tid gik vi hen i køen til at plukke æbler, hvor vi så kørte ud til æbleplantagen i en vogn som var spændt efter en traktor. Vi spiste simpelthen så sygt mange æbler derude, så det havde slet ikke været nødvendigt at medbringe frokost! Efter vi havde lavet en picnic derude tog vi traktoren tilbage, hvor vi gik direkte hen i køen til at komme ud hvor der var græskar. Og det var så her hvor skænderierne begyndte… Der var simpelthen så dårlig stemning, og det var rigtig irriterende at skulle høre på det. Men sådan er det jo når man bliver en del af en fremmed familie. Familier skændes, og sådan er det bare sommetider. Når det sker plejer jeg bare, at være så anonym som muligt så jeg ikke bliver indblandet i det. Anyways, så var der ikke specielt god stemning på vores hayride derud. Everett forklarede reglerne med at man måtte få lige præcis det græskar man ville, man skulle bare selv kunne bære det hele vejen hjem. Vi fandt alle hurtigt et græskar, og efter Sara, Sophie, Everett og jeg var færdig med at lege på halmballer gik turen hjem mod farmen på endnu en hayride med dårlig stemning. Da vi kom af traktoren gik vi ind i gårdbutikken for, og kiggede rundt hvor jeg fandt noget europæisk lakrids! Købte to poser af den slags lakridsmix som vi plejer at putte ned i julehjerterne til jul hjemme ved mor. Selvom det ikke smagte ligeså god som den danske lakrids, så var det stadigvæk den bedste lakrids jeg har fundet herovre! Efter det brugte vi godt en time på en legeplads hvor alle igen var sure på hinanden.. Det er rigtig svært at forholde sig til det, da jeg føler mig som en del af familien, men jeg er stadigvæk ikke så meget inde i familien at jeg er involveret i nogle af de skænderier – hvilket jeg selvfølgelig er glad for – men det er akavet bare at stå og se på mens folk skændes. Efter det var der endnu en kedelig tur hjem med Breanna og Drew, denne gang uden gps (thank God for min gode hukommelse). Jeg er lidt stolt over at jeg overhovedet ikke farede vildt, da jeg skulle køre på 3 forskellige highways og skiltningen i USA er altså ikke den bedste! Da vi kom hjem skyndte jeg mig at skifte mit meget mudrede tøj ud med noget som så nogenlunde ud, hvorefter jeg kørte til Columbia Mall hvor jeg skulle mødes med Reeta. Vi spiste aftensmad sammen og derefter gik vi i biografen og så Alexander and the terrible, horrible, no good, very bad day, som bestemt ikke kan anbefales! Tror filmen kunne have været sjov… hvis man var 10 år gammel. Men pyt skidt, det er ikke særlig dyrt at gå i biografen herovre, så det går jo nok!
 
En lille sjov historie fra Reeta og min tur i mall’en: Vi går ind i min yndlings skobutik hvor jeg været indtil flere gange, og ekspedienterne kender mig efterhånden. Så hver gang de ser mig, vinker de og råber ”Hi”. Jeg gik så derind med hende og vi falder selvfølgelig i snak. De begynder at stille spørgsmål omkring Danmark og om hvordan der er at bo der. Da jeg så fortæller hvad minimumslønnen er når man er over 18, tager den ene ekspedient sig dramatisk til hjertet og falder bagover, sådan seriøst. Så efter omkring 1000 spørgsmål kommer det sidste spørgsmål så, ”How much is a one way ticket to Denmark? I’m serious, I’m moving as soon as I can!”. Jeg ved godt at Danmark ikke er et perfekt land at bo i, og at vi mener at vi er så dårligt behandlet, men når man kommer ud i udlandet og bo, hvor man ser andre måder at bo og leve på, så kommer man virkelig til at blive stolt af det danske system! Jeg er i hvert fald stolt over at være dansk!
 
Søndag skulle jeg hente Alena og Maria kl. 3 pm hvor vi kørte ud for at kigge på kostumer til den Halloween fest som Alena holder d. 1. november. Der var ingen af os der fandt vores kostumer, men det var sjovt at være ude sammen med dem. Da vi var inde i kostumebutikken rendte vi pludselig ind i 3 andre au pairs som åbenbart også bor i området. For 2 uger siden anede jeg ikke at der boede så mange au pairs i området, men det er simpelthen så rart at møde nye mennesker! Specielt fordi dem her er tæt på hvor jeg bor, mens Paulie er så langt væk, og jeg kan jo heller ikke bruge et helt år sammen med kun en person! Efter vi havde været dér, kørte vi til Columbia Mall fordi vi gerne ville ind i Michael Kors nu hvor der var Columbusday Sale. Jeg var simpelthen så tæt på at købe en Michael Kors taske, men jeg lod være… Jeg bliver nødt til at spare lidt på mit shopping, så jeg kan komme ud og rejse! Vi kørte tilbage til Ellicott City, hvor vi spiste på Pizza Hut – wow det var lækkert! Jeg fik en ostepizza med stuffed crunch (ost inde i skorpen – mmmmmmh)! Vi aftalte at mødes kl. 9 pm i fitness, hvor vi alle tog 1 times cardio og styrketræning bagefter. Er glad for at jeg endelig har nogle at træne med, det er simpelthen så rart at jeg ikke skal træne alene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar