mandag den 10. november 2014

Det er nu 100 dage siden jeg...


  • Sidst så min familie
  • Forlod Danmark
  • Kørte på cykel
  • Kørte en bil med manuelle gear
  • Spiste en rugbrød med leverpostej
  • Lovligt har kunne drikke en øl

I dag er det 100 dage siden jeg fløj over Atlanten. Kan slet ikke forstå at tiden er gået så hurtigt. Jeg har nu været ved min værtsfamilie i mere end ¼ af den tid som jeg skal være hos dem! Jeg elsker virkelig den familie og kan overhovedet ikke forestille mig en hverdag uden dem! Selvfølgelig er det ikke alting der er lige som jeg gerne ville have det, men jeg er tilfreds! Nej. Mere end tilfreds. Jeg er glad! Jeg har det virkelig godt her i USA og jeg kan allerede godt mærke på mig selv at jeg har udviklet mig som person. Det er en underlig følelse jeg sidder med, nu mens jeg sidder på Barns and Nobels og skriver dette. Alt her i USA virker bare så normalt nu. At jeg sidder og skriver et blogindlæg i midten af en boghandel på en Starbucks café virker slet ikke underligt mere. Det er virkelig som om jeg har boet i USA for evigt, jeg er ved at få nogle virkelig amerikanske vaner, både de gode og de dårlige. Samtidig føles det som om at jeg lige er taget af sted. Husker stadig min tur ned til far i sommers som var det i går, og jeg husker (uheldigvis) stadigvæk alt fra min afskedsfest og følelsen af at sige farvel til alle i lufthavnen d. 4. august! Selvom jeg har det godt her, kan jeg også godt mærke at jeg glæder mig til at komme hjem igen. Jeg glæder mig til at kunne starte mit liv igen, fordi det føles lidt som om det er sat på pause lige nu. Alle er i gang med et eller andet, og jeg sidder bare her i USA og nyder livet. Jeg kan ikke forstå jeg siger det her, men jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at komme i gang med en uddannelse og komme tilbage til skolen. Om 256 dage er jeg færdig med at være i hos familien… Det er så underligt! Men jeg glæder mig super duper meget til at komme hjem igen og se mine venner og familie som jeg savner uendelig meget!

Min dag nr. 100 i USA er blevet brugt på... Well, ikke rigtig noget specielt. Idag har pigerne og jeg bare hygget. Vi har hoppet i blade, danset, sunget og leget en masse lege. Efter aftensmaden kørte jeg hen til Barnes og Nobels, hvor jeg fik skrevet det meste af blogindlæget, og på vejen hjem skete der noget vildt. Ca. 100 meter længere fremme end hvor jeg kørte, var der 2 biler som kørte sammen.. Puha, 5 sekunder længere fremme og det kunne have været mig der var med i ulykken! Det så rigtig meget vildt ud, håber ikke der skete noget alvorligt! Er så ked af, at jeg ikke stoppede, men jeg kunne ikke nå at bremse ned før jeg var forbi dem begge to og det var en ensrettet gade jeg var på, så jeg kunne ikke køre tilbage. I bagspejlet kunne jeg heldigvis se at der var 2 andre biler der var stoppet for at hjælpe, så der var heldigvis nogen ved dem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar