Amish by og the Walk of Lights

Undskyld, at jeg ikke har skrevet på bloggen i et stykke tid. Selvom det måske er lidt surt for jer i Danmark at vente på, så er det vel et godt tegn for mig? Jeg har simpelthen så mange dejlige og fantastiske mennesker at være sammen med hele tiden, at jeg simpelthen ikke har tid til at skrive de lange blogindlæg.

Nå, men jeg må jo nok hellere. Mandag d. 10 havde jeg været i USA i 100 dage, og den følgende onsdag, torsdag og fredag tog jeg hen til Columbia Mall. Det er simpelthen så dejligt, at der er så mange au pairs her i Ellicott City området, for hver eneste gang jeg tager hen i mall’en så møder jeg nogle som jeg kender! Det er så hyggeligt, endelig at have så stort et netværk her. Så er det at man virkelig begynder at føle sig hjemme. Fredag aften skete der ikke så meget, Reeta og jeg tog bare en spontan tur i biografen hvor vi så Dumb and Dumber too – fantastisk film! Efter filmen kørte vi hjem, da vi aftalte at vi ville køre til Strasburg som ligger i Pennsylvannia om lørdagen for at se noget vi troede var en Amish by.

Lørdag startede vi først kl. 11, fordi Reeta mente at hvis vi startede før ville det være alt for tidligt i forhold til at det var weekend – Jeg er ikke noget morgenmenneske, men come on… Kl. 11… så er det meste af dagen jo allerede væk! Nå, men vi kørte hen til Strasburg som ca. var en 2 timers køretur. Turen derhen gik fint, og det var virkelig hyggeligt at køre ude på landet. Det var lidt ligesom at være i Sverige mht. stilen af husene. Vi kørte forbi mange Amish huse, hvor alt vasketøjet hang udenfor og der var hestevogne. Desværre var der ikke så mange Amish folken udenfor husene. Ca. 3 km udenfor Strasburg kommer vi desværre til at køre bag ved en hestevogn, og hold da op de kører langsomt, og det er enormt svært at overhale ham på de små veje. Da vi kom til selve Strasburg blev vi begge to meget skuffede! Det lignede bare en helt almindelig lille flække. Der var ikke noget der antydede at det var en by der var specielt meget præget af Amishfolket. Vi gik ind på en hyggelig lille cafe som lå inde af en sidegade hvor vi fik varmkakao og jeg fik en Beer, Cheddar og Bacon Woopie Pie. Det var vidst mere en madoplevelse end en madnydelse. Fy føj da! Den smagte simpelthen så dårligt! Mens vi sad derinde kom der en Amish mand ind og købte en varmkakao – det troede jeg ikke at de måtte? Han blev nemlig derinde i lang tid og fik varmen. Hm. Men den dag så vi også en Amish mand inde i en bil. Ikke at jeg ikke forstår hvorfor de gør det, men jeg føler nu lidt at det er snyd at de gør det. Så er de ikke rigtige amish! Vi sluttede vores besøg af med en tur ind i den lokale købmandsbutik hvor jeg fandt rigtig ægte finsk sød lakrids! Der var også en masse andre lækre ting derinde, og det var virkelig fedt at vide at de ting man købte derinde var ting hvor man støttede den lokale befolkning! Da vi forlod Strasburg endte vi med at have set 5 amish mænd inde i byen, 2 hestevogne og 4 heste med en plov efter sig ude på en mark. Så det var en lidt skuffende tur, og jeg tog slet ikke nogen billeder eftersom man ikke må fotografere amishfolket. På turen tilbage stoppede vi på en super hyggelig og rigtig meget amerikansk dinner. Derefter gik turen hjem hvor jeg desværre faldt i søvn med det samme eftersom jeg var begyndt at blive en lille smule syg – så jeg kom desværre ikke til at mødes med Alena om aftenen, selvom vi havde aftalt det.

Søndag sov jeg længe og kl. 17 begyndte vi at gøre os klar til at tage af sted. Mark, Birthe, Sara, Sophie og jeg skulle hen og gå The Walk of Lights som er et kæmpe julelysshow, hvor man går 2-3 km hvor der er en masse julelys. Det var simpelthen så smukt! Inden man går derind, er der en masse boder hvor man kan få gratis mad, kaffe og andre sjove småting. Så det endte med at vi fik en masse gratis ting derhenne, og det bedste af det hele er, at alle de penge vi betalte for at være med går til velgørenhed. Så selvom det er forholdsvis dyrt, så er der mange mennesker da man ved at se et fantastisk lysshow også kan give penge til velgørenhed.

Mandag mødtes jeg med Shenne i Columbia Mall da hun tirsdag skulle flyve hen til hendes nye værtsfamilie efter en noget pludselig rematch. Så hun brugte hendes sidste aften med mig henne i mall’en. Lige inden vi ville hjem gik vi selvfølgelig ind på Starbucks og guess who? Selvfølgelig møder jeg igen, igen nogle søde au pairs her fra derhenne. Denne gang var det Anna Lena, Marcus og Olivija. Selvom Shenne og jeg ikke har været specielt tætte, så var det alligevel underligt at sige farvel til hende. Da jeg med det farvel ved, at jeg formodentlig aldrig kommer til at se hende igen. Det er altså lidt underligt, men sådan er det vel at være au pair. Der er en masse faveller og folk som man bliver venner med og ikke ved om man kommer til at se igen.

Resten af den uge lavede jeg ikke så meget, da Mark var i Rio så Birthe og jeg var alene hjemme med både Everett og Breanna så når jeg var færdig med at arbejde. Så var jeg også færdig med at kunne holde mig vågen! Så det var nogle super kedelige dage, da jeg virkelig ikke kunne gøre noget som helst når jeg var færdig med at arbejde. Sophie og jeg havde bilen hele ugen, så det var meget sjovt, det gav os mulighed for at lave lidt forskelligt og ikke bare være hjemme hele tiden. Tirsdag kørte vi bare ned i Centennial Park hvor det endte med at vi sad og havde picnic i bilen da der ikke var nogle børn på legepladsen og der var for koldt til at vi gad og sidde udenfor. Så vi sad og spiste vores mad på bagsædet. Der var desuden en speciel guestweek på Saras skole, så onsdag var vi med til både frokost, musik og PE (gymnastik) det var meget sjovt at være med til, og Sophie klarede det super flot i forhold til hvor lille hun er.

Tirsdag tog jeg mig endelig sammen og skrev til Rod Sickler som er en meget kendt frisør, og sprugte om han kunne bruge mit hår til et hårshow. Han havde nemlig dengang jeg var 11 år spurgt om jeg ville være model i et af hans show, men det blev aldrig til noget. Så nu hvor jeg endelig er i USA kunne jeg jo ligeså godt prøve at skrive til ham, og guess what? Han kunne godt huske mig, og han ville meget gerne bruge mig i et af hans shows. Han sender snart sin 2015-kalender og så kan jeg sige hvornår jeg har mulighed for at være med i et show. Det bliver simpelthen så fedt, og til dem af jer der ikke ved hvordan han klipper så er der her et link: https://www.youtube.com/watch?v=8cmtobMA-nw ... Jeg siger ikke, at jeg synes den frisure hun får er pæn! De turperer håret alt for meget! Men derudover, så glæder jeg mig simpelthen så sindssygt meget til at få mit hår klippet af ham, fordi det har været min drøm lige siden jeg var 11!

Eftersom det havde været en meget lang uge, så da det blev fredag tog jeg tidligt hjem fra girlscouts for at få et dejlig langt bad og derefter gøre mig klar til at mødes med Reeta i mall’en. Efter 1 time sluttede Alena sig til os, og vi tog sammen hen for at mødes på den hookahlounge hvor vi mødte ham jeg havde været på date med. Vi tog forholdsvist tidligt hjem, da Alena skulle køre til Alexandria lørdag morgen og jeg skulle hente Jenny og derefter køre til Pasedena for at mødes med 2 fantastiske franske piger.