DC and Bowie

I lørdags sov jeg bare længe, da hele familien var til fodbold. Så da de kom hjem kl. 12 skulle de lige ordne nogle ting i huset og så tog vi ellers alle sammen en mod Greenport hvor vi tog metroen ind til DC. Det endte med at Sara, Birthe og Mark sad på et sæde og Sophie og jeg sad på et andet sæde. Det er simpelthen så rart at have pigerne med ude, de opfører sig for det meste så pænt og som om at de er ældre end de er! Fordi Sophie bare sad og legede med sine dukker ligeså stille kunne jeg ligge mærke til hvad folk rundt omkring os sagde om Sophie og det var alle nogle i stil med det her ”Awww, she is so cute!” og det er hun virkelig også! Hun ligner en prinsesse (opfører sig ikke altid som en, men den dag var hun sød!).

Vi startede DC turen med, at løbe ind på et museum da Sara skulle tisse. Alle museer er heldigvis gratis i DC så det gjorde ikke så meget. Efter det gik vi hen i en park hvorfra man kan se det hvide hus. Vi kunne desværre ikke få lov til at gå særlig tæt på, da der i weekenden hvor vi var der allerede havde været to der var sprunget over hegnet og prøvede at komme ind i huset (Det lykkedes faktisk for den ene at nå hele vejen ind). Fra parken kunne vi også se Washington monumentet. Efter vi havde spist hotdogs og is i parken gik vi videre hen til World War 2 Memorial, hvor vi sad med vores fødder i springvandet lidt. Derefter gik vi hen mod Lincoln Memorial hvor den famøse spejlsø jo også er, og det var super flot. Da vi nåede op på toppen af Lincoln Memorial hørte jeg pludselig nogle snakke dansk. Det var en gymnasieklasse der var af sted og det fik virkelig mig til at savne at gå i gymnasiet med alle de dejlige mennesker fra s-klassen! Efter vi havde været der, gik vi hen til Vietnam Veterans Memorial hvor vi holdt en lille pause inden vi fortsatte hen til Washington Monumentet, hvor vi ventede på solnedgangen over World War 2 Memorial og Lincoln Memorial – det var simpelthen så flot!

 

Efter det gik vi hen mod metroen og tog så hjemad med to meget trætte piger. Det var kun Sara der fik aftensmad for Sophie sov så tungt at vi ikke kunne vække hende da vi kom hjem. Pigerne klarede det super godt den dag, selvom de først havde spillet fodbold i 1½ time og så var ude og gå rigtig langt! Da Sophie ikke kunne gå mere, så kom Sara og bar hende på ryggen! Husk lige på at hun kun er 6 år! Synes det er helt vildt at hun som 6-årig ikke kun har overskud til selv at gå, men også at løfte hendes 4-årige søster på ryggen, helt frivilligt! Det er nogle fantastiske små piger jeg passer!

Søndag var Paulie endelig kommet hjem fra hendes ferie med hendes familie, så jeg kunne endelig mødes med hende! Vi mødtes halvvejs mellem vores huse – Bowie! For at få mest muligt ud af dagen aftalte vi at mødes til brunch på et pandekagehus der hedder IHOP – det er sindssygt lækkert og virkelig lækkert! Du får morgenmad for omkring 50 kroner og du er mæt helt indtil aftensmaden! Så efter vi havde spist, kørte vi i Wallmart da der ikke er en Wallmart i Annapolis og Paulie helt vildt godt kan lide den butik! Det blev dog kun til at vi fik købt et par småting, selvom vi var inde i den butik i over 1½ time! De er så svære at finde rundt i første gang man er der, selvom de er mindre end Bilka!

Mine pandekager!

Paulines franskevafler!

Trøjen fra Wallmart har en fantastisk ryg - åben foroven og blonder ned ad resten af ryggen!

Efter det kørte vi i biografen og så This Is Where I leave You (I know, I know, jeg går rigtig meget i biografen, men det er altså bare så meget nemmere at gøre her og billigere!). Jeg ved ikke om den her film kommer til at gå i biografen i Danmark, men hvis den gør så tag ind og se den! Du kommer til at skrige af grin! Det gjorde vi i hvert fald, men det kan godt være at det bare skyldes at der var en rigtig meget sort ghetto-agtig dame derinde som sad og grinte rigtig højt, råbte kommentarer til det der skete og klappede i hænderne! Det var så komisk at være derinde samtidig med hende og normalt ville jeg være blevet irriteret, men hun havde simpelthen det sjoveste grin nogensinde og så fede nogle kommentarer, så man kunne ikke andet end at grine endnu højere! Efter det kørte vi hen på MacDonalds for at få aftensmad da der er gratis Wi-Fi og stikkontakter, da vi begge trængte til at få dem ladt op inden turen gik hjemad og vi skulle bruge dem som GPS. Det endte med at vi sad der i 1½ time hvor vi grinte konstant og det endte med at jeg prøvede at tale tysk hvilket overhovedet ikke gik særlig godt. Det var simpelthen så trist at sige farvel til hende, men dejligt at vide at jeg kommer til at se hende i næste weekend!