tirsdag den 9. september 2014

Kunst og collegeparty


Lørdag var dagen hvor min værtsfamilie tog til Danmark og efterlod mig alene hjemme I en uge. Så lørdag aften kom Paulie (SUPRISE – det er jo ikke fordi vi har brugt alle weekenderne. jeg har været i Maryland, sammen…), hvor vi så tog hen på Double T Dinner for at spise aftensmad, men eftersom jeg stadig ikke var helt på toppen endte det med at jeg nærmest to tre bidder af maden og fik resten med hjem i en doggybag.








Eftersom Paulie aldrig havde været i Wallmart da der ikke er det i Annapolis, tog jeg hende med hen i Wallmart hvor vi brugte 1½ time på bare at fjolle rundt imellem de mange reoler. Det var virkelig mærkeligt derinde, vi mødte nogle piger på omkring 16-17 derinde, hvor den ene udbryder ”Wow, you two girls are really pretty” og hendes to venner stemmer i. Paulie og jeg anede ikke hvordan vi skulle reagere, da vi begge var i slaggertøj og havde en random grim knold.


JEG ELSKER DERES FØDSELSDAGSKORT!!!


 
 
 
 
 


 
 
 












 
 
 

Bacontape!?

Efter Wallmart ville vi hen og have en Slurpee på 7-eleven. Da vi havde fyldt de allerstørste bægere op, fik kluntede jeg jo selvfølgelig spildt det hele ud over disken, hvor den søde ekspedient så sagde at jeg gerne måtte fylde det op igen gratis – ELSKER AMERIKANERE!







Da vi kom hjem så vi en masse fjollede videoer på Youtube, da hun bl.a. ikke anede hvem Steve Kardynal var! Det endte med at vi gik i seng kl. 3, og havde planlagt at skulle op kl. 4, da vi gerne ville være tidligt i Philly. Det endte selvfølgelig med at vi sov til kl. 7 og først kom af sted kl. 9. Så kl. 9 søndag morgen startede vores første roadtrip nogensinde! Det gik super godt hele vejen til Philly og det gik rigtig godt med at finde derhen – vi kørte slet ikke forkert eller galt! Der var heldigvis et parkeringshus lige ved siden af vores hotel, så vi behøvede ikke bruge tid på at lede efter en parkeringsplads. Det er sådan et fancy parkingshus hvor man skulle lade nøglerne sidde i bilen og de så kører den på plads for en. Det kostede også hele 40 dollars for at holde der i 24 timer. Vi huskede selvfølgelig ikke at tage vores tasker/kufferter ud af bilen, så efter vi havde tjekket ind, måtte vi bede dem om at bringe vores bil tilbage så vi kunne tage tingene. Så da vi endelig har vores ting og kom ind i elevatoren kunne vi selvfølgelig ikke finde ud af at få elevatoren til at kører op på 18 etage hvor vores værelse var…. Så da der kom 5 fyrer ind i elevatoren grinede de helt vildt af os og fortalte at man skulle bruge ens nøglekort til at få elevatoren til at køre. Da vi kom op på vores værelse var vores begges første ord; WOW. Det var så lækkert (det kostede også 160 dollars pr. nat………)!!!
 
 


Eftersom Paulie er en kæmpe kunstfan, og overvejer at studere kunst skulle den første dag selvfølgelig bruges på The Museum of Modern Art. På vej derhen kom vi forbi en kæmpe koncert i forbindelse med Labor day weekenden, og der var simpelthen så mange unge mennesker, men eftersom vi ikke havde billetter, kunne vi ikke komme ind. Så turen fortsatte hen til museumet hvor vi brugte rigtig laaaaaaaaaaaaaaang tid på at kigge på billeder.. Kunst er og bliver altså ikke lige min ting, selvom jeg må indrømme at jeg er blevet lidt en fan af impressionister og specielt Monet. Da vi efter et par timer kom ud derfra, gik vi hen på Subway for at spise og efter det gik vi ind på Starbucks for at drikke kaffe inden vi skulle op og gøre os klar til et collegeparty, da jeg har en ven som hedder Nicholai som går på Penn State (som ligger i Philly) og spiller tennis der, så han havde sagt at der var en masse fester derinde søndag da alle har fri fra arbejde og skole om mandagen da det er Labor Day.  Så efter vi havde gjort os klar gik vi ned for at finde noget mad til Paulie, da jeg stadig ikke var helt på toppen så var ikke rigtig sulten. Dernede fik vi en meget god snak med en pensioneret mand som elskede at rejse rundt i Europa, så ham sad vi og snakkede med i omkring 30 minutter. Efter det gik vi ud på gaden for at finde en ATM så Pauline kunne hæve nogle penge, men det endte med at vi kun lige nåede ud af hoteldøren for så kom vi til at snakke med en masse unge mennesker som var ude og fejre 21 års fødselsdag, hvor der var en af dem der kunne snakke tysk. Så efter vi havde snakket med dem, var det blevet tid til at køre mod universitet.

Danmark!!









MIT YNDLINGS BILLEDE!!


¨
ELSKER MONET!






Hun elsker regnvejr...







Min første kop Starbucks i USA







Det var begyndt at smådryppe og lyne men vi tænkte at det ville være sjovt at crashe en collegefest. Det var ikke så sjovt som forventet, men det var virkelig ligesom på film, alt for mange mennesker på alt for lidt plads! Fratboys over det hele. Røde plastikkrus. Alt for fulde piger. Men det lugtede så dårligt indenfor, fordi der var så mange mennesker, og det regnede så vi ville heller ikke være udenfor. Da vi så, så en trappe hvor der kom mennesker op og ned så vi tænkte at vi måske kunne være deroppe, indtil vi halvvejs oppe så at der var en hotbox. Da vi opdagede det, skyndte vi os hurtigt at smutte, da vi ikke ville være ved en fest hvor der var sådan noget. Ude på gaden mødte vi nogle freshmens som virkede super søde, men de ville gerne ind til den fest vi lige var gået fra, så vi gik lidt videre hvor vi mødte nogle drenge der inviterede os med hen til fratparty ved The Apes, det var en smule bedre og det var til at komme til at danse og der lugtede ikke, men kl. var ved at være 2 og ingen af os havde sovet så meget så vi ville faktisk bare gerne hjem. Desværre var det begyndt at regne rigtig meget så jeg havde ikke tid til at tage billeder af husene med alle de græske bogstaver. Det var super fedt at se, men at løbe i stiletter og håbe på ikke at falde og tage billeder imens var mere end hvad jeg kunne kapere. Så da vi endelig nåede hen til bilen lignede vi begge druknede mus, men det var sjovt. Da vi kom tilbage til hotellet nåede vi ikke engang indenfor før vi faldt i snak med nogle drenge som stod udenfor og røg. Efter 10 minutter spurgte de om vi ville med op på deres værelse og snakke, og eftersom det var samme hotel vi boede på tænkte vi at der ikke kunne ske noget ved det. Da vi kom derop var der også en anden pige og hendes kæreste deroppe. Det var simpelthen så sjovt at være deroppe, og ham den ene fyr som hed Shane var virkelig sød! Hver gang han kiggede på mig rødmede han, og jeg har aldrig nogensinde fået så mange komplimenter af en fyr.. Jeg lærer aldrig at modtage komplimenter, der er simpelthen alt for mange alt for åbne mennesker herovre! Det endte med at vi blev oppe og snakkede til kl. 6.20, selvom det indebar at vi blev låst ude fra værelset, og fik støjklager pga. vi kom til at grine for meget. Det var en virkelig god aften og det endte da også med at vi udvekslede numre da han bor under en time væk fra mig, og arbejder 15 minutter fra hvor jeg bor!

Cute!


Mandag sov vi til kl. 10 hvor vi gik i bad, pakkede og så ellers skyndte os at spise morgenmad. Efter vi tjekkede ud kørte vi langt omkring for at finde en ny parkeringsplads, og fandt heldigvis en tæt ved liberty bell, men først lige et smut på Dunkins Doughnuts for at få en doughnut og noget kaffe (fy for helvede!). Men vi fik da set liberty bell inden turen gik hjemad mod Maryland. På vej hjem var der meget trafik pga. en amerikansk fodbold kamp, så vi tog lige ind på Waffle House og spiste frokost og ventede på at trafikken forsvandt en smule.














En lille skrækhistorie fra highwayen; Vi var ved at komme ind i en ulykke fordi der fra højre kommer en bil, som bare begynder at trække hen i min vejbane uden at kigge og jeg har en anden bil på venstre side, jeg kan ikke bare lave en nødopbremsning da der bagved os er en bil rigtig tæt på, da amerikanere ikke ved hvad afstand mellem hinanden er! Så både Paulie og jeg sad bare og skreg, mens jeg bremsede op. Puuha, jeg hader at amerikanere ikke kigger hvor de kører!

Da vi kom hjem skulle Paulie hurtigt hjem, og jeg var så træt så jeg gik direkte i seng da jeg skulle af sted og hente Lena kl. 11 i Annapolis. Så det blev lige til en hurtig tøjvask inden jeg smuttede under dynen efter en god, men trættende, weekend i Philly!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar