I torsdags da jeg var på vej ned og spise modtog jeg et meget mærkeligt opkald! Det var en fra MyEducation som ringede og sagde "Hej Mille. Jeg ved ikke om du ved det, men der er en familie i Ellicott City, Maryland som gerne vil have dig som au pair". Jeg forstod ingenting så intellegent som jeg er, sagde jeg bare "Hvad?". Herefter begik manden sig ud i en længere forklaringom hvem familien var, hvor jeg til sidst blev nødt til at stoppe ham med ordene "Øøøøh, ikke for noget, men vi matchede for 1½ måned siden". Så blev manden helt paf, og var sådan "nå, okay. Ja. øøh. Jeg skulle også bare lige sikre mig at du vidste det".
Selvom det var et lidt underligt opkald, så var det nu meget godt at han ringede. Han fortalte at papirene var kommet fra USA (synes godt nok også de har været lang tid undervejs! Det burde ikke tage over en måned!), og at de derfor kunne begynde at booke flybilletter til mig, både fra Billund til New York, og fra New York til Bozeman, hvor familien vil komme og hente mig.
Der er også sket nogle ændringer mht. hvor jeg skal være når jeg kommer. Jeg skal ikke starte med at være i Montana i en uge, jeg skal kun være der i 3 dage, da Breanna og Everett skal hjem til deres mor. Selvom det ikke er en uge, så er det stadig mega fedt! Først lige 4 dage i New York, så 3 dage i Bozeman, Montana og derefter tilbage til Ellicott City.
Jeg har snakket med Birthe og Sofie på skype en enkelt gang siden sidst, og skrevet en smule med Caroline (deres nuværende au pair), men ellers er der ikke sket så meget siden sidst. Synes tiden går meget langsomt, selvom der nu kun er ca. 2 uger til jeg bliver student.
Kan slet ikke forstå der er så kort til tilbage, og der er stadig så meget jeg skal nå inden! Skal i hvert fald først lige blive student, så til Tyrkiet med min mor, hendes kæreste, min bror og mine papsøskende, og så skal jeg også lige ned til far og holde en smule ferie inden jeg tager afsted! Desuden skal jeg også have klaret det med visumet og det stresser mig en smule, men det er der jo ikke noget at gøre noget ved. Jeg kan jo ikke gøre noget så længe at jeg ikke har de papirer jeg skal have fra MyEducation.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar