I dag var dagen hvor jeg modtog mine flybilletter!!!! Det er selvfølgelig ikke 100% fastlagt endnu med tiderne, de kan godt rykke sig +/- en halv time, men det gør ikke noget. Nu har jeg fornemmelsen af hvornår vi skal af sted osv. Og det føles også meget mere virkeligt, nu hvor jeg ved der er booket et fly til mig!
Det var en del af det der stod i den mail jeg fik fra Morten! JAAAAAA! Glæder mig så meget!
Det eneste der er en smule surt er, at jeg formodenligt kommer til at rejse hele vejen til USA alene, da de andre jeg har hørt der skal afsted d. 4 august, skal flyve fra Kastrup. Men sådan er det. Det er fint nok, vil hellere have hele min familie der til at sige farvel, end jeg vil have en "rejsekammerat"!
Jeg skal vente i Frankfurt i ca. 3 timer, hvilket er utrolig rart! Har hørt om au pairs som havde under 1 time i lufthavnen, som måtte løbe fra den ene ende til den anden, så er rigtig glad for at jeg har så lang tid i lufthavnen, så jeg er fri for at stresse rundt og tage det forkerte fly! (Det er sådan noget jeg godt ville kunne komme til, hvis jeg var stresset, for så glemmer jeg lidt at tænke!). Derfor frygter jeg også rigtig meget når jeg skal skifte fly i Denver d. 8 august når jeg skal hen til familien, for der har jeg 59 minutter til at skifte fly! Så vi må bare håbe det andet fly ikke bliver den mindste smule forsinket! Anyway, så er jeg sikker på at alting nok skal gå og at jeg nok skal komme godt hen til familien i Montana!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar