Jeg var taget hen til Barns and Nobels efter arbejde, så jeg
kunne få skrevet nogle blogindlæg, da jeg godt ved at jeg ikke har været så god
til at blogge. Jeg sidder så på Starbucks inde midt i boghandleren med min computer
og skriver, og der har jeg siddet i godt en time da der kommer en gammel mand
ind som åbenbart hedder Jack. Jeg kommer til at kigge op og få øjenkontakt med
ham, og han spørger med det samme ”So, are you making any progress in what you’re
writing”, vi snakker lidt om hvad jeg skriver, hvorefter han så fortæller at
han næsten er klar til at udgive en roman, han skal bare have rettet den
igennem en sidste gang. Han går derefter op for at bestille hans kaffe. På vej
tilbage stopper han igen op og snakker, og fortæller mig om alle de steder jeg
simpelthen bare SKAL besøge i USA.. Det tager ham så 30 minutter at forklare
mig alt om vejret i USA og de gode steder at være. Efter det kommer der en
lille pige hen, som åbenbart kender Jack. Lidt efter kom hendes mor hen. Jack
spørger så for at være venlig hvad hun laver her i boghandleren, hun svarer ”I
came here to pick up mom”, han spørger så ”So are you father here too?”, Olivia
(den lille pige) svarer ”No, my mom. I have two moms”…. Jep, hun havde lesbiske
forældre hvilket tog Jack ret lang tid at regne ud… Men det var meget sjovt,
det med at folk bare kommer hen og snakker med hinanden på den måde. For Olivia
og hendes mor stod nok og snakkede med os i 5 minutter, selvom vi overhovedet
ikke vidste hvem de var.
Efter de alle var gået kørte jeg videre til Columbia Mall
fordi jeg ville returnere en cardigan jeg har købt i Forever 21, fordi jeg i
forvejen har alt for mange cardiganer. Da jeg er på vej ud af mall’en kl. 21
bliver jeg stoppet af to piger, de spørger mig om jeg nogensinde har overvejet
om Gud er en kvinde… Hmm.. Jo, jeg er kristen men jeg har aldrig rigtig gået op
i religion eller sat spørgsmål ved det. De inviterede mig til at deltage i
deres møde torsdag (i morgen), så jeg kunne være med til at høre om hvornår de
mener at Jesu vender tilbage til Jorden… Synes godt nok det er meget voldsomt,
og jeg kan desuden heller ikke deltage i deres møde, da jeg allerede har aftalt
at mødes med Reeta. De inviterede mig derefter til at komme fredag, det sagde
jeg ja til fordi jeg vil virkelig gerne se det, og se om det er så langt ude
som det lyder. Desuden virkede de tog piger simpelthen så søde, så i det
mindste kan jeg se om der er nogle cool mennesker jeg kan hænge ud med – hvis ikke
de er freaks!
Desuden fandt jeg lakrids i en slikbutik! Ikke bare hvilken
som helst lakrids – LAKRIDSPIBER! Det er fantastisk! Så der købte jeg mig lige
to styks! Det er bare guf at finde lakrids herovre, da jeg virkelig ikke bryder
mig om ret meget af det slik der er herovre. Det er alt for sødt!
Lige nu sidder jeg på Dunkin Donuts hvor jeg får en
smoothie, og der er endnu en dame der kom hen til mig for et par minutter siden. Hun snakkede kun spansk,
så jeg havde ingen idé om hvad hun sagde. Jeg snakkede bare engelsk til hende,
da jeg regnede med at alle i USA kunne snakke engelsk? Åbenbart ikke. Næste
gang det sker, så snakker jeg bare dansk, så har hun i hvert fald ikke nogen
mulighed for at forstå hvad jeg siger!
Det er sådan nogle små ting der sker hele tiden, der er
simpelthen så mange skøre og åbne mennesker i USA og hver eneste dag bliver man
kontaktet af nogle nye mennesker. Alle er desuden ret vilde med at fortælle
deres livshistorie herovre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar